Kaffebønner, kort fortalt

Kasper Brandt Hansen —  16. marts 2010

Kaffebønner er frø

Kaffebønner er i virkeligheden ikke bønner, men frø fra en busk der sætter røde, kirseværlignende frugter. Frugterne plukkes og bearbejdes så frugtkødet skilles fra frøene. Herefter skal de gennem yderligere bearbejdning for at blive til de mørkebrune smagfulde kaffebønner vi kender.

Kaffebønnerne skal tørres, sorteres og vurderes de efter størrelse og tæthed. Generelt  kan man sige, at jo større kaffebønnen er, jo bedre bliver kaffen. De største bønner kaldes ’Maragogype’ eller ’Elefant-bønner’.

Højden og vejret påvirker kaffens smag

Modne kaffebær inden de bliver til kaffebønnerDer findes mange slags kaffe, som enten kun benyttes lokalt i de lande de dyrkes eller slet ikke er egnet til kaffebrygning. I realiteten er der tre typer kaffe som bruges til blends og eksporteret fra de kaffeproducerende lande: liberica, robusta og arabica.

Hver især har de deres styrker og svagheder, men mange steder betragtes arabica som værende den bedste. Det er dog absolut ikke en endegyldig sandhed da mange af de allerbedste kaffe blends indeholder robusta, som giver skarphed og syrlighed, der absolut er nødvendig, og rollen som andenrangskaffe er slet ikke fortjent.

Arabica kaffebønner dyrkes højre oppe i forhold til havets overflade, og det gør planten mere modtagelig for vejrets påvirkninger og sygdom, men det giver generelt en mere delikat og rundere smag. Arabica kaffeplanten er en mellemstor busk, og dyrkes i Mellem-amerika, Central- øg Øst-afrika, Indien og i nogen udstrækning i Indoenesien

Robusta kaffebønner dyrkes i lavereliggende egne, hvor vejret ofte kan være hårdt mod planterne, men robusta er mere hårdfør end arabica-planten. Generelt set giver det en kraftfuld smag med en del syrlighed. Robusta-planeten er et lille træ på ca. 10 m og den vokser i Vest- og Central-afrika, Syd-øst asien og i nogen udstrækning i Brasilien.

Liberica kaffebønner finder man oftest i asien, og de betragtes som værende dårligere kvalitet. Der er dog nogle der sværger til, at den rette blanding af robusta og liberica kan give gode resultater, men jeg har ikke selv haft fornøjelsen – endnu. Liberica er et træ på op mod 18 m og det vokser i Malaysia og Vest-afrika, men høstes kun i små mængder, da efterspørgslen ikke er stor.

Kasper Brandt Hansen

Artikler