Ristningsgrad

Kasper Brandt Hansen —  5. april 2010

Grundlæggene findes der tre ristningsgrader for kaffe, men der er ingen standardiseret definition af, hvor grænserne ligger. De mest anvendte beskrivelser er lys, mellem og mørk ristet kaffe. Hver især dækker de over mange nuancer, og om kafferistninger i grænseområderne hælder til det ene eller det andet kan også hænge sammen med resulatets smag.

Lys ristning er lysebrun og kan minde om farven på en tørret kanelstang. Den er mildere, mere syrlig og har mindre krop end de mørkere. Lysristede kaffebønner anvendes ofte til kaffe af særligt god kvalitet eller andre egnede kaffebønner, som f.eks. arabica dyrket i meget højtliggende egne. Ristningen kaldes til tider også kanel, half-city eller New England

Mellem ristning er noget mørkere end lys ristning, og har mange små, mørkere pletter. Mellemristet kaffe har mere olie på overfladen end lysere ristning. Ristningen kendes også som full-city eller lys-fransk

Mørk ristning er tydeligt mørkebrun til næsten sort, og har en mere olieret overflade end mellem ristning. Andre navne er fransk, spansk, cubansk, italiensk, espresso

På trods af at der kan være nogen enighed om, hvad de forskellige ristninger skal hedde, er der udbredt uenighed om, hvordan visse kaffesorter og oprindelser skal ristes til de forskellige formål. I den senere tid har ristninger frembragt til espresso vundet terræn, og mørkristede kaffe blends har fået status af at være særligt gode. Rent historisk har det dog været anderledes, da man ofte ristede dårlige kaffebønner ekstra kratigt for at skjule dårlig kaffe bag den brændte og til tider bitre smag. Det er bl.a. derfor at lysristet kaffe normalt er af god kvalitet, da de oprindelige smagsnuancer får lov til at være fremtrædende.

Mulighederne er uendelige og det er måske en af de helt store charmer ved kaffebønner og nydelse af kaffe. Kaffens ristning er således også kun én af mange faktorer der påvirker smagen af kaffe.

Kasper Brandt Hansen

Artikler