Om kaffeguiden

Vi drikker og drikker kaffe, og alt for tit er det en sort væske, der knap nok smager godt. Men ned skal det, og vi kan ikke leve uden. Alt for få ved hvor let det er at brygge fantastisk kaffe, og her på kaffeguiden.dk vil jeg gøre mit til at udbrede det glade budskab. Dejlig kaffe er nemt, og burde være en selvfølge

Hvorfor kan jeg ikke bare gøre som jeg plejer

Det kan du også, og der er slet ikke noget galt med din kaffe, hvis du elsker den som den er. Men, hvad snyder du dig selv for? Min personlige kæphest er, ‘gør nu for pok…. den kaffemaskine rent lidt oftere’, og det er fordi jeg er holdt med at tælle hvor mange gange jeg har set en undrende mine i folks ansigt når jeg spørger hvor tit kaffemaskine, stempelkande eller espressomaskine bliver gjort ren. Jeg vil vove den påstand, at 80% af kvaliteten ligger i udstyrets stand, kvaliteten af råvarerne og engagementet hos personen der brygger kaffe.

På et mere overordnet plan synes jeg det er trist at se, hvordan vi ukritisk fylder kroppen med skrald og dårlig kvalitet, udelukkende fordi “det er det jeg plejer”. Mad af lav kvalitet, main stream underholdning, ukritisk medieforbrug, og meget mere. Men, for at blive i kaffeverden handler det i bund og grund om, at vriste sig fri af lænkerne fra den 15 år gamle filter-brygger, og tænke i andre baner, som slet ikke behøver at være dyre eller besværlige.

Nærvær når du brygger

Næste gang du brygger en kop kaffe, uanset metoden, så gør dig selv den tjeneste, at mærke lidt på maskinen og råvarerne, og spørg dig selv om du er tilfreds. Kan du rent faktisk lide det der kommer ud, eller smager det aldrig helt som du kunne tænke dig.

Kaffeguiden.dk handler om værdsættelse af rene oplevelser og om at sætte pris på de ting der gør livet lidt lækkert  – som for eksempel en frisk, dobbelt espresso med perfekt crema. Serveret i en tilpas varm kop. Ahhh, …og så skynd dig at læse her på guiden, hvordan du kan løfte din egen kaffeoplevelse. God brygning!

K. Hansen, kaffeguide

Ingen kommentarer

Vær den første til at kommentere dette indlæg.

Skriv et svar

Tekstformatering kan benyttes via udvalgte HTML-koder. <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>

*

Time limit is exhausted. Please reload CAPTCHA.